Psst! Ting der ser sådan her ud, kan man klikke på
     
Mit navn er Kalle Mathias Bondo Kim, jeg er opvokset i Gilleleje og er søn af en havnefoged, hvor meget mere fra Gilleleje kan man være? 
Jeg har siden januar 2020 arbejdet Her Går Det Godt som producer, afvikler, tilrettelægger, klipper, grader – you name it and I have kålhøgent kastet mig ud i det.
Jeg leder efter en praktikplads hvor man godt må kære sig om det visuelle, såvel som den gode historie. Det er ligegyldigt for mig om det er kommercielt eller ej, jeg er sgu nok lidt af en vendekåbe, der gerne vil prøve kræfter med lidt af hvert. Jeg elsker at lære nyt mens jeg nørkler i klippen, prøve nye tricks med dimser og dingenoter, og er nok lidt af en kameraentusiast der skal lære at tilrettelægge projekter lidt grundigere. En eller anden dag vil jeg gerne lave noget, der er lige så lækkert som det her.
Jeg startede, forud for min optagelse på TVM, virksomheden …not doing nothing cph (lækkert med en dobbelt negativ) for at lave fede ting, med fede mennesker, i en fed setting, med fedt lys og fedt udstyr, for at ende med et fedt resultat – hvem havde troet, at det var sværere sagt end gjort?
Jeg har heldigvis nu været med til at producere ting som KOK & KOK IMELLEM sæson 4 og 5 (igang med 6 og 7) og HGDG x Planetarium (endnu ikke udkommet) og meget mere for Frank& MGMT.
Jeg har et CV fyldt med en masse forskellige stillinger, bla. noget halløj i restaurationsbranchen, efterfulgt af en håndfuld måneder hos DRIVE STUDIOS. Jeg lavede drønlækre ting som dagsprogrammer, budgetter, besvarede elektroniske mails, hentede ting og sårn’, gik til møder og jeg drak kaffe, jeg drak rigtig meget kaffe.
Men jeg manglede et kreativt outlet – så not so fedt på den lange bane. De ting der ligger mit hjerte nært er naturen, mad og det der, racercykler og skærmydsler, løbeture, pulsure, telte og superhelte, og jeg ku blive ved.
Jeg har en del passion projects, hvor jeg bla. producerer video- og billedindhold til NGO’en Os Om Havet og så er jeg 50% af podcasten Den Dyriske Time Podcast + det løse.
Jeg har stort set ingen naturgivne talenter, men jeg er pisse stædig, virkelig god til at Google mig frem til et svar, og så er jeg typen der lærer på farten.
Kæft hvor jeg allerede glæder mig til det hele, hej hej indtil da du gamle!
T: +45 30484108
E: mathiasbondokim@gmail.com